Hvordan får jeg mere overskud?

Leave a Comment 253 views

Er du opmærksom på de signaler din krop giver dig når du er i ubalance? 

I mange år ignorerede jeg alle de signaler min krop råbte op med for at fortælle mig at jeg skulle stoppe op, at jeg var helt ude af balance. Jeg led af hovedpine, migræne og mangel på energi og overskud, men havde alt for travlt med arbejde, børn og hjem, til at høre efter og tog smertestillende for ikke at mærke. Det gik, indtil jeg en dag nåede bunden, der var tomt for energi, og jeg gik ned med stress og depression med et ordentligt brag

Kender DU nogen af de symptomer? Eller måden at håndtere dem på? Og vil du vide, hvordan du får energien op igen og genopretter balance i kroppen og hverdagen? Så følg med videre! 

På tegningen under kan du se en oversigt over energi ind minus energi ud. Den sorte linie viser det energi-niveau du har brug for, for at klare hverdagens udfordringer. Fokus på at lytte til kroppens signaler og holde balancen, kan forebygge, at du når bunden.

undefined

KROPPENS SIGNALER OG SYMPTOMER!

Hvis din energi er over, det der kræves (den grønne linie), har du et sundhedsberedskab, et overskud, du er glad og tilfreds og sund og rask.

Men, hvis dit energi-niveau er under det nivau din hverdag kræver (rød linie), vil du føle dig udmattet. Din krop bruger mere energi end du får, og du vil kunne opleve at få hovedpine, smerter, højt blodtryk, stress, angst, depression og en lang række andre symptomer. Ofte vil der være behov for medicin eller smertestillende medikamenter. Det er kroppens signaler på, at der ikke er nok energi til at klare hverdagens opgaver.

DEN SUNDE BALANCE

Det er normalt at svinge mellem at have overskud og underskud af energi. Målet vil være at du tilstræber at opnå flest +dage med overkud af energi. Og det fantastiske er at DU HAR MAGTEN til at ændre det, ved at tage kroppens signaler på overbelastning alvorligt, med det samme de viser sig, og fylde på med energi. ALDRIG IGNORÉR signalerne.

En bil der går tom for benzin eller diezel kan ikke køre længere, hvis den ikke får fyldt ny energi på. Og husk det skal være den rigtige, der passer til lige præcis din bil... til DIG! 

HVORDAN FÅR JEG MERE OVERSKUD?

  • Hvilke signaler giver din krop dig på overbelastning? Skriv dem ned! Lyt til din krop. Oplever du ofte smerter, følelseesmæssige svingninger eller andet? Tager du medikamenter for at lindre smerter fysisk eller psykisk, for at komme igennem dagen?
  • Eliminér nogen af de belastninger der dræner dig for energi. Se på dine belastninger og se hvad du kan gøre for at indsnævre hullet, hvor energien render ud.
  • Fyld energi på! Se på din liste, hvad der giver DIG energi, og din liste med værdier (se tidligere artikel). Find ud af hvilke ting DU skal gøre, for at øge energitilførsel hver dag.

Håber mine erfaringer kan inspirere DIG til at tage fat i DIT liv og få flere +dage. Hvis du vil høre mere om, hvad jeg har gjort for at få mere ENERGI, TID og FRIHED i mit liv, og bevare den, så følg med videre på min blog, og få flere redskaber og tips til din hverdag.

Hav en dejlig dag.

Lene